SKOLE- OG DAGTILBUD, FORENINGSLIV, SENIORER & FRIT VALG
Foreningslivet er stærkt på Skive-egnen og er med til at gøre vores område til noget særligt. Selv har jeg fået foreningslivet ind med modermælken, og det er noget af det, jeg er rundet af. Jeg betragter den frivillige indsats som noget af det aller vigtigste overhovedet i vores samfund. Det er noget, jeg bærer med mig i mine værdier i byrådsarbejdet og som menneske.
Læs mere om mit syn på fritid- og foreningslivet HER.
Det lave børnetal gør det nødvendigt at fremtidssikre skole- og dagtilbudsområdet. Vi skal styrke almenområdet, så mange flere kommer med- og godt ud af Folkeskolen, og så færre børn bliver henvist til specialundervisning.
Læs mere om mit syn på struktur, børn og folkeskolen HER.
På seniorområdet skal vi indrette os efter strømningerne, hvor seniorer ønsker at blive i eget hjem så længe som muligt og generelt er friskere end tidligere. Så meget frit valg som muligt for seniorer (til alle) sikrer, at den enkelte får den bedste mulighed for det gode liv. Det gælder både i privatlivet og i mødet med velfærdssystemerne. Jeg ønsker størst mulig frihed for alle mennesker til at forme sit eget liv.
Læs mere om mit syn på seniorområdet og frit valg HER
STRUKTUR, BØRN & FOLKESKOLEN
Strukturprocessen på skole- og dagtilbudsområdet har fyldt rigtigt meget i denne byrådsperiode, og der blev indgået et strukturforlig, som jeg har bakket op om. Jeg har også bakket op om Venstre's udmelding om, at der ikke måtte lukkes undervisningssteder. Det vil jeg også gøre resten af denne byrådsperiode.
Men når jeg nu har valgt at stille mig til rådighed som spidskandidat for Venstre, så er det også vigtigt for mig at sige, at for mig at se rækker strukturforliget ikke udover denne byrådsperiode og fremtidssikrer dermed ikke vores skolevæsen med de kraftigt faldende elevtal, vi ser ind i.
Vi har allerede nu måttet lukke en skole kun godt et år efter, strukturforliget blev vedtaget.
Jeg synes, at udmeldingen om, at Venstre ikke ville være med til at lukke undervisningssteder, uanset hvad, blokerede for en nødvendig proces. Det betyder IKKE, at jeg ville have lukket en hel masse skoler. Men det blokerede for en proces, hvor alt, som udgangspunkt, var i spil. Vi kunne have set på små skoler og store skoler, byskoler og landskoler, skoledistrikter, befordring, ledelse, kvalitet og resurser til at møde fremtidens udfordringer. Inddrage og aktivere lokalområderne, eksperter, skoleledere, lærere og andre professionelle, som vi var godt i gang med. Alt sammen med et samlet mål om at sikre fagligheden, at sikre så mange skoler som muligt, at kunne rumme mange flere elever i almenområdet og om at sikre, at vi får mange flere med.
Grænsen på 45 elever, som også er en del af strukturforliget, var- og er jeg også modstander af. Jeg synes slet ikke, der bør være en grænse. En skole på 45 elever kan godt være bæredygtig, mens en skole på 70 elever ikke behøver at være det. Ved at sætte en grænse så lavt, så er der en stor risiko for, at der sker det, som vi har set i Selde, at det bliver en selvopfyldende profeti, at skolen skal lukke.
----
Efter Folkeskolereformen, var Danmark det land i verden (OECD), hvor børnene havde suverænt flest skoletimer. Det er der heldigvis ved at blive rettet op på. Jeg mener, at skolereformen har frarøvet vores børn nogle vigtige timer i frirummet mellem skole og aftensmad. Det er her venskaber, kreativitet, fritidsinteresser, tid med bedsteforældre og meget andet kan dyrkes. Hvis man tilmed har lang transporttid til og fra skole, så er der nærmest ingen tid tilbage til det sjove; til alt det, der udvikler selvstændige og handlekraftige mennesker.
Flere af de mest succesfulde mennesker i Danmark har ikke gået ret meget i skole. I stedet har de brugt fritiden til f.eks. at rode med opfindelser, bygge huler og finde på – ja, bare finde på noget, som efterfølgende er blevet til virksomheder med flere hundrede ansatte. Det er DET, vi har brug for i Danmark og i Skive: selvdrevne, idérige mennesker, der formår at gøre idéer til virkelighed.
I Skive Kommune synes jeg, vi skal gå så langt, vi overhovedet kan, for at forkorte skoledagen og sikre, at der er tid og overskud til at målrette undervisningen både mod de svage elever, der har brug for støtte, og de stærke, der har brug for udfordringer. Derfor må målet være en ekstra voksen i klasserne og et klasseloft på 24 elever. På den måde kan vi afværge mange problemer, som ellers bliver taget med videre i ungdoms- og voksenlivet. Jeg ved, at det kræver resurser, og jeg mener, Byrådet bør lave en lidt større investering i det. Men lykkes vi med at få færre elever i specialtilbud, vil der være mange midler, der kan følge med fra special- til almenområdet.
Vi skal lytte til lærere og pædagoger, som ved, hvad der virker, og vi skal give dem bedre tid til- og muligheder for forberedelse. Velforberedte lærere med overskud er altafgørende for en vellykket læringsproces. Hvis man som lærer føler, at man hele tiden halser bagefter og ikke har tid nok til forberedelse og sparring med lærerkollegaer og andre fagfolk, så bliver resultatet bare ikke godt.
Vi skal udvikle selvtænkende, kreative børn og må ikke glemme, at mange børn går rundt med talenter, som måske ikke altid kommer til udtryk i skolen. Det kan f.eks. være inden for håndværk eller andre kreative områder. Skolen skal vise, at en fremtid med hænderne kan være akkurat lige så god som en fremtid med hovedet (eller begge dele :-)). Kan vi det, vil vi faktisk også alt andet lige uddanne flere, der potentielt vil blive på egnen frem for at rejse til de store uddannelsesbyer.
I bund og grund er det et spørgsmål om en rummelig folkeskole, hvor der er plads og resurser til alle.
FRITID & FORENINGSLIV
Jeg er foreningsmenneske med stort F og er kommet i idrætshaller, siden jeg kunne gå (måske endda før :-)). Som barn fulgte jeg mine forældre til håndbold og badminton og begyndte selv at dyrke diverse idrætsgrene som 5-6 årig.
Siden da har mit liv i stor grad været præget af sport og fritidsaktiviteter, og jeg har været aktivt engageret i det lokale foreningslivs ve og vel.
Muligheder for en aktiv fritid er vigtigt, og i Skive Kommune har vi fordelen af at have naturen lige uden for døren. Det er vigtigt, at vi sikrer nem adgang til naturen og selvfølgelig også passer på og udvikler naturen, så vi får flere rekreative områder.
Foreningslivet er et af Skive Kommune's absolutte styrkepositioner, og Skive er landskendt for sine gode idrætsfaciliteter og udnævnt til Danmarks bedste idrætskommune. I de sidste år er der investeret betydelige beløb i nye idrætsanlæg og kulturcentre, og det er vigtigt, at Skive Kommune fortsat understøtter moderne idræts- og fritidsfaciliteter. Dette er et område, hvor vi kan skille os ud over for potentielle tilflyttere og give alle borgere mulighed for en aktiv fritid i berigende fællesskaber.
SENIORER & FRIT VALG
Andelen af seniorer stiger kraftigt i Skive Kommune i de kommende år. Det skulle man umiddelbart tro ville give et øget behov for plejehjemspladser. Men seniorer er friskere end tidligere og ønsker at blive længst muligt i eget hjem. Det har betydet, at behovet for plejehjemspladser ikke har været så stort som forventet. Derfor har byrådet også på seniorområdet lavet strukturændringer i de senere år. Ledige plejeboliger (tomgangshusleje) er nemlig en forholdsvis stor udgift.
Også på dette område vil der være behov for tæt opfølgning, og vi er nødt til at være agile og indrette området, så det følger seniorernes ønsker og behov, og så vi kan sikre plejehjemsdækning i hele kommunen fremover.
Jeg vil også hilse nye seniorbofællesskaber velkomne i vores kommune.
Jeg støtter idéen om, at alle bør have så stor frihed til valg som muligt, både privat og i samspillet med det offentlige. For mig er det afgørende at huske, at systemet eksisterer for borgeren og ikke omvendt. Selvom det ikke altid betyder, at alle ønsker kan opfyldes, så indebærer det, at vi ikke bør generalisere, og at politikere og den kommunale forvaltning bør forsøge at sætte sig i borgerens sted. Borgeren bør ikke reduceres til et nummer men ses som et individ med unikke ønsker, behov og løsninger.
Jeg hader fordomsfuld kategorisering af hinanden.
Vi bør stræbe efter at gøre systemerne så smidige som muligt og erkende, at den kommunale praksis måske ikke altid er den optimale.
Et eksempel, som glæder mig, er, at vi har droppet målet om nul skoleudsættelser. Jeg har altid været tilhænger af, at forældre, i samarbejde med barnets institution, har ret til at beslutte, at det bedste for barnet er at vente et år med at begynde i skole. Det handler om barnets behov drevet af sund fornuft, og økonomiske hensyn bør ikke veje tungest (i det lange løb tror jeg ikke på besparelsen).
Jeg mener, at det frie valg bør udvides mest muligt, og jeg er åben over for at inddrage private aktører, såfremt det gavner den enkeltes livsglæde. Dog må kvaliteten og sikkerheden for basale serviceydelser og velfærd ikke forringes.
I det hele taget går jeg ind for den enkeltes frihed og modsætter mig institutionalisering og ensretning. Vi bør fremme og fejre de mange facetter af det enkelte menneske.
I alle livets aspekter vil jeg kæmpe for færrest mulige begrænsninger og for individets ret til at udfolde sig frit, som man ønsker.
